1. Ledighed
I 2019 var gennemsnitligt 1.387 personer registreret ledige hver måned. Det svarer til 5,1 pct. af den samlede arbejdsstyrke, jf. oversigt 1.1. Set i forhold til 2018 er den månedlige ledighed faldet med 195 personer svarende til et fald på 12,3 pct.
Oversigt 1.1 Ledighed og ledighedsprocent fordelt på bosted og køn
|
|
Ledighed |
Ledighedsprocent |
||||||||
|
|
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
|
|
Personer |
Pct. |
||||||||
|
Alle |
2.438 |
1.971 |
1.858 |
1.582 |
1.387 |
9,1 |
7,3 |
6,8 |
5,8 |
5,1 |
|
Byer |
2.048 |
1.641 |
1.521 |
1.283 |
1.126 |
8,8 |
7,0 |
6,4 |
5,4 |
4,7 |
|
Bygder m.m. |
390 |
330 |
337 |
298 |
261 |
11,3 |
9,6 |
10,0 |
9,0 |
8,1 |
|
Mænd |
1.312 |
1.049 |
1.009 |
846 |
756 |
8,9 |
7,1 |
6,8 |
5,7 |
5,1 |
|
Kvinder |
1.126 |
923 |
849 |
736 |
632 |
9,3 |
7,6 |
6,9 |
5,9 |
5,1 |
Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDLED3 og http://bank.stat.gl/ARDLED4
Anm. Pensionsalderen er hævet fra 65 år til 66 år pr. 1. januar 2017. Fra 2017 omfatter oversigten derfor registrerede ledige på 18-65 år. I tidligere år viser oversigten registrerede ledige på 18-64 år.
Den absolutte ledighed er størst i byerne. I 2019 var gennemsnitligt 1.126 personer ledige i byerne, mens 261 personer var ledige i bygderne. I forhold til 2018 er ledigheden i byerne faldet med 157 personer, mens bygdeledigheden er faldet med 37 personer.
Mens ledigheden umiddelbart er størst i byerne, er ledighedsprocenten, der viser ledigheden ift. arbejdsstyrken, til gengæld størst i bygderne. I 2019 var gennemsnitligt 8,1 pct. af arbejdsstyrken i bygderne således ramt af ledighed hver måned, mens blot 4,7 pct. af arbejdsstyrken i byerne var ramt af ledighed.
Overordnet set rammes flere mænd end kvinder af ledighed i løbet af en måned. I 2019 var der gennemsnitlig 756 ledige mænd hver måned mod 632 ledige kvinder. Da den samlede arbejdsstyrke til gengæld omfatter flere mænd end kvinder, havner ledighedsprocenten i 2019 på samme niveau for mænd og kvinder. Således var gennemsnitligt 5,1 pct. af såvel den mandlige som den kvindelige arbejdsstyrke ledige hver måned i 2019.
Figur 1.1 Ledighedsprocent
Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDLED4
Anm. Pensionsalderen er hævet fra 65 år til 66 år pr. 1. januar 2017. Fra 2017 omfatter figuren derfor registrerede ledige på 18-65 år. I tidligere år omfatter figuren registrerede ledige på 18-64 år.
Ledigheden er præget af relativt store sæsonudsving, jf. figur 1.1. Således er ledigheden højest i vinterhalvåret – toppende i 1. kvartal – og lavest i sommerhalvåret, typisk med et lavpunkt i 3. kvartal. Gennem de senere år er sæsonudsvingene imidlertid blevet mindre end tidligere. Således var ledighedsprocenten i 3. kvartal 2016-2018 op til 4 procentpoint lavere end ledighedsprocenten i 1. kvartal samme år mod en forskel på knap 5 procentpoint i 2014. I 2019 er denne forskel faldet yderligere til 2,7 pct. For alle fire kvartaler i 2019 var ledigheden lavere end i samme kvartal året før.
Figur 1.2 Ledighedsprocent fordelt på køn
Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDLED4
Anm. Pensionsalderen er hævet fra 65 år til 66 år pr. 1. januar 2017. Fra 2017 omfatter figuren derfor registrerede ledige på 18-65 år. I tidligere år omfatter figuren registrerede ledige på 18-64 år.
Sæsonudsvingene i ledigheden er større blandt mændene end blandt kvinderne, jf. figur 1.2. Forklaringen skal givetvis findes i, at mænd i højere grad end kvinder er beskæftiget indenfor de sæsonbetonede erhvervsbrancher, særligt fiskeriet, mens hovedparten, ca. 63 pct. af de beskæftigede kvinder er ansat i den offentlige sektor, der karakteriseres ved et stabilt beskæftigelsesniveau henover året.
Figur 1.3 Ledighedsprocent fordelt på distrikter 2019
|
|
Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDLED4
Som det fremgår af figur 1.3 og oversigt 1.2 er der betydelige forskelle på ledighedsprocenten imellem distrikterne. I 2019 havde Uummannaq distrikt med 1,7 pct. den laveste ledighedsprocent efterfulgt af Upernavik distrikt med 1,9 pct. I den anden ende ses Tasiilaq distrikt, hvor ledigheden udgjorde 19,7 pct. af arbejdsstyrken i 2019. Ledighedsprocenten i Tasiilaq er dog forbedret fra 25,0 pct. i 2017 og 21,1 pct. i 2018. I Sisimiut distrikt var ledighedsprocenten på 4,8 pct., hvilket lå tættest på landsgennemsnittet. I Nuuk distrikt var ledigheden på 2,7 pct.
Oversigt 1.2 Ledighed og ledighedsprocent fordelt på distrikter
|
|
Ledighed |
Ledighedsprocent |
||||||||
|
|
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
|
|
Personer |
Pct. |
||||||||
|
Hele landet .... |
2.438 |
1.971 |
1.858 |
1.582 |
1.387 |
9,1 |
7,3 |
6,8 |
5,8 |
5,1 |
|
Nanortalik ..... |
115 |
95 |
124 |
118 |
98 |
15,5 |
12,7 |
16,8 |
16,6 |
14,2 |
|
Qaqortoq ...... |
152 |
141 |
146 |
128 |
113 |
10,0 |
9,3 |
9,6 |
8,5 |
7,6 |
|
Narsaq ........ |
115 |
95 |
93 |
82 |
75 |
15,2 |
13,2 |
12,6 |
11,1 |
10,4 |
|
Paamiut ....... |
100 |
98 |
91 |
68 |
57 |
14,7 |
14,1 |
13,6 |
10,4 |
9,3 |
|
Nuuk ......... |
563 |
492 |
418 |
318 |
263 |
6,1 |
5,3 |
4,3 |
3,3 |
2,7 |
|
Maniitsoq ...... |
117 |
90 |
91 |
107 |
98 |
7,5 |
5,7 |
5,8 |
6,6 |
6,4 |
|
Sisimiut ....... |
213 |
135 |
120 |
112 |
151 |
6,9 |
4,5 |
3,9 |
3,7 |
4,8 |
|
Kangaatsiaq ... |
93 |
62 |
60 |
73 |
65 |
17,6 |
11,9 |
11,1 |
13,6 |
13,1 |
|
Aasiaat ....... |
118 |
78 |
90 |
84 |
62 |
8,3 |
5,6 |
6,4 |
5,8 |
4,5 |
|
Qasigiannguit .. |
61 |
32 |
28 |
26 |
22 |
10,4 |
5,7 |
5,1 |
4,6 |
3,8 |
|
Ilulissat ....... |
174 |
105 |
82 |
68 |
60 |
7,6 |
4,4 |
3,5 |
2,9 |
2,5 |
|
Qeqertarsuaq .. |
39 |
31 |
31 |
18 |
17 |
10,0 |
8,1 |
7,8 |
4,6 |
4,4 |
|
Uummannaq ... |
81 |
57 |
41 |
33 |
19 |
7,4 |
5,1 |
3,7 |
3,0 |
1,7 |
|
Upernavik ..... |
120 |
76 |
66 |
37 |
23 |
10,2 |
6,5 |
5,7 |
3,2 |
1,9 |
|
Qaanaaq ...... |
70 |
55 |
39 |
28 |
20 |
21,7 |
18,0 |
12,9 |
9,2 |
6,8 |
|
Tasiilaq ....... |
281 |
305 |
318 |
266 |
238 |
23,3 |
24,6 |
25,0 |
21,1 |
19,7 |
|
Ittoqqortoormiit |
27 |
25 |
21 |
15 |
6 |
15,9 |
15,2 |
13,3 |
10,2 |
4,6 |
Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDLED3 og http://bank.stat.gl/ARDLED4
Anm. Pensionsalderen er hævet fra 65 år til 66 år pr. 1. januar 2017. Fra 2017 omfatter oversigten derfor registrerede ledige på 18-65 år. I tidligere år viser oversigten registrerede ledige på 18-64 år.
Indenfor samtlige aldersgrupper er ledighedsprocenten højest i bygderne og lavest i byerne, jf. figur 1.4. Størst forskel findes blandt de yngre aldersgrupper. Således er bygdernes unge under 30 år særligt hårdt ramt af ledighed.
Figur 1.4 Ledighedsprocent fordelt på alder og bosted 2019
Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDLED4
Også mellem kønnene er der visse aldersbetingede forskelle i ledigheden. Således er ledighedsprocenten højere blandt kvinder under 35 år end blandt mænd i samme aldersgruppe, mens det forholder sig lige modsat blandt flere af de ældste aldersgrupper.
Figur 1.5 Ledighedsprocent fordelt på alder og køn 2019
|
|
Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDLED4
Hovedparten, eller ca. 84 pct. af de personer, som rammes af ledighed, har ingen uddannelse udover folkeskolen, jf. oversigt 1.3. Netop denne gruppe oplevede dog i perioden 2015-2019 det største fald i relativ ledighed blandt de overordnede uddannelsesgrupper. Ledighedsprocenten blandt personer med folkeskole som højest fuldført uddannelse var 8,4 pct. i 2019.
Ledigheden indenfor alle andre overordnede uddannelsesgrupper lå under landsgennemsnittet på 5,1 pct. Særligt lav var ledigheden blandt de højest uddannede med en Videregående uddannelse, hvor ledigheden udgjorde blot 0,4 pct. af arbejdsstyrken i 2019.
Oversigt 1.3 Ledighed og ledighedsprocent fordelt på højest fuldført uddannelse
|
|
Ledighed |
Ledighedsprocent |
||||||||
|
|
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
|
|
Personer |
Pct. |
||||||||
|
Alle |
2.438 |
1.971 |
1.858 |
1.582 |
1.387 |
9,1 |
7,3 |
6,8 |
5,8 |
5,1 |
|
Folkeskole |
2.047 |
1.682 |
1.567 |
1.327 |
1.162 |
13,9 |
11,6 |
11,0 |
9,4 |
8,4 |
|
Gymnasieuddannelse |
40 |
30 |
32 |
28 |
23 |
3,4 |
2,4 |
2,3 |
2,0 |
1,7 |
|
Erhvervsuddannelse i alt |
324 |
237 |
238 |
206 |
182 |
4,6 |
3,3 |
3,2 |
2,8 |
2,5 |
|
- Kunst og humaniora |
11 |
11 |
9 |
7 |
7 |
6,4 |
5,9 |
4,9 |
4,0 |
3,6 |
|
- Erhverv, administration og jura |
55 |
43 |
38 |
34 |
30 |
3,4 |
2,6 |
2,2 |
2,0 |
1,8 |
|
- Ingeniørvidenskab, produktion og konstruktion |
103 |
66 |
63 |
52 |
45 |
4,5 |
2,9 |
2,7 |
2,3 |
2,0 |
|
- Landbrug, skovbrug, fiskeri og veterinær |
22 |
16 |
22 |
16 |
19 |
9,2 |
6,3 |
8,4 |
6,3 |
7,3 |
|
- Sundhed og velfærd |
64 |
43 |
47 |
41 |
34 |
4,3 |
2,9 |
3,0 |
2,6 |
2,2 |
|
- Servicesektor |
68 |
57 |
57 |
55 |
47 |
5,9 |
4,7 |
4,5 |
4,2 |
3,5 |
|
- Øvrige |
2 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1,6 |
1,6 |
1,2 |
1,0 |
1,2 |
|
Almen og erhvervsefteruddannelse |
3 |
2 |
2 |
3 |
2 |
1,7 |
1,1 |
0,9 |
0,9 |
0,8 |
|
Videregående uddannelse |
24 |
20 |
20 |
18 |
18 |
0,6 |
0,5 |
0,5 |
0,4 |
0,4 |
Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDLED6 og http://bank.stat.gl/ARDLED7
Anm. Pensionsalderen er hævet fra 65 år til 66 år pr. 1. januar 2017. Fra 2017 omfatter oversigten derfor registrerede ledige på 18-65 år. I tidligere år viser oversigten registrerede ledige på 18-64 år.
Af oversigt 1.3 fremgår det endvidere, at der er visse forskelle i ledigheden indenfor de forskellige uddannelsessektorer blandt personer med en erhvervsuddannelse som højest fuldført uddannelse. Således var ledighedsprocenten blandt erhvervsuddannede indenfor Landbrug, skovbrug, fiskeri og veterinær (eksempelvis fiskeriassistenter og vodbindere) på 7,3 pct. i 2019, samt 3,5 pct. indenforServicesektor (eksempelvis terminalmedarbejdere og kokke). Sammenlignes der med 2018, er ledighedsprocenten steget med 1 procentpoint for Landbrug, skovbrug, fiskeri og veterinær, mens ledighedsprocenten er faldet med 0,7 procentpoint for Servicesektor.
Blandt erhvervsuddannede var den relative ledighed lavest indenfor sektoren Øvrige (eksempelvis IT-administratorer) med en ledighedsprocent på blot 1,2 pct. Også blandt erhvervsuddannede indenfor sektorerne Erhverv, administration og jura (eksempelvis HK-assistenter og butiksuddannede) og Ingeniørvidenskab, produktion og konstruktion kan ledigheden karakteriseres som lav, idet henholdsvis 1,8 og 2,0 pct. af arbejdsstyrken med sådanne uddannelsesbaggrunde gennemsnitligt var i ledighed pr. måned i 2019.
I absolutte tal var ledigheden blandt erhvervsuddannede højest indenfor Servicesektor, hvor 47 personer gennemsnitligt var ledige pr. måned i 2019. Disse udgjorde knap en fjerdedel af alle ledige med en erhvervsuddannelse som højest fuldført uddannelse.
Af oversigt 1.4 fremgår det, at 4.682 personer var ramt af ledighed i mindst én måned i løbet af 2019. Det er mere end tre gange højere end den gennemsnitlige månedlige ledighed på 1.387 personer, jf. bl.a. oversigt 1.3. Det fremgår endvidere af oversigten, at 65,1 pct. af alle ledighedsberørte i 2019 kun var ledige i højest 3 måneder, mens 8,6 pct. af alle ledighedsberørte var registreret ledige i 10-12 måneder.
Oversigt 1.4
Ledighed fordelt på køn, bosted og måneder i ledighed
2019
|
|
Måneder i ledighed |
||||
|
|
Mindst én |
1-3 |
4-6 |
7-9 |
10-12 |
|
|
Alle bosteder |
||||
|
Alle ......... |
4.682 |
3.050 |
815 |
415 |
402 |
|
Mænd ....... |
2.494 |
1.595 |
456 |
222 |
221 |
|
Kvinder ...... |
2.188 |
1.455 |
359 |
193 |
181 |
|
|
Byer |
||||
|
Alle ......... |
3.808 |
2.496 |
644 |
340 |
328 |
|
Mænd ....... |
2.085 |
1.345 |
366 |
187 |
187 |
|
Kvinder ...... |
1.723 |
1.151 |
278 |
153 |
141 |
|
|
Bygder m.m. |
||||
|
Alle ......... |
874 |
554 |
171 |
75 |
74 |
|
Mænd ....... |
409 |
250 |
90 |
35 |
34 |
|
Kvinder ...... |
465 |
304 |
81 |
40 |
40 |
Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDLED5